Familie-hike paa Long Canyon Trail

Lørdag morgen var hele familien tidligt på færde, da vi skulle på familie hike på Long Canyon Trail. Andreas fik spist den store morgenkomplet for der skulle noget “benzin” i maven så han kunne holde til strabadserne. Thomas havde hans sædvanlige rutine, da han vist allerede hjemmefra havde planlagt at sove det meste af turen! (utroligt taget i betragtning af hvor bumpet ruten var :-)).

Vi har Joey til låns i disse dage, da John og Linda begge er i Atlanta.

 

Thomas vågnede lige for at få lidt at spise halvvejs på turen og nyde udsigten over Simi Valley.

Søndag gik med en lille strandtur til Zuma beach, selvom det var blæsevejr, var det stadig fint i 20 graders varme. Ihvertfald fik vi motioneret nogle måger …

Chili 2004-2008, vi savner dig

Torsdag den 9. oktober 2008, måtte vi tage afsked med vores elskede hund Chili. Vi er alle meget kede af det og vi savner hende så utrolig meget, her er så frygteligt tomt.

Chili havde for ca. 3 uger siden et årlig tjeck-up hvor hun fik foretaget en blodprøve, som viste at hun havde en meget lav procent af røde blodceller, hvilket betød at hendes krop angreb sig selv. Det er en form for blodkræft hvor de hvide blodceller angriber de røde blodceller.

De fleste hunde der bliver angrebet af denne form for blodkræft kan som regel behandles med medicin, men desværre var Chili ikke en af dem, Chili var altså en af de få hunde som ikke tog i mod medicinen lige så hurtigt som de fleste andre hunde. For de hunde som ikke tager imod medicinen så hurtigt, kan det tage op til 8 uger før den virker, og så kan man så stadig ikke være sikker på om medicinen vil virke.

Chili fik foretaget 2 blodtransfusioner på en uge. Den første blev foretaget her i Moorpark, men den anden måtte vi tage til Culver City i LA for at få foretaget, her foretog de også andre prøver for at være sikker på at der ikke var kræft andre steder i kroppen på hende, men det var der ikke.

Men blodtransfusionerne kunne stadig ikke holde de niveauet af røde blodceller oppe, hvilket resulterede i at hun blev meget meget svag og træt og de sidste dage vi havde hende hjemme holdt hun også op med at spise og ville heller ikke tage hendes medicin. Så da vi i torsdags tog til Culver City i LA for 2. gang fik vi hende ikke med hjem igen.

Et lynvisit i Danmark

Søren og Andreas var lige et hurtig smut i Danmark. Desværre lykkedes det ikke at finde billetter til AaB hjemmekamp mod Man. United – og med det spil de har vist siden da er vi vist heller ikke gået glip af noget fra AaB’s side.

Andreas var med some “surprise”, da farmor og farfar ikke vidste han kom med. De blev lidt overraskede da de så Andreas i lufthavnen i Aalborg. De havde en rigtig hyggelig uge i Randers, med bustur til byen. Indkøb i Fætter BR og besøg hos den lokale pizzamand!

I Aalborg stod den på arbejde og 10 års jubilæums fest for Navtilus. Selve dagen var onsdag 1. oktober, og festen foregik om fredagen. Der var både nuværende og tidligere kollegaer med, det var en rigtig hyggelig aften – især når man normalt sidder 9000 km væk og kun kan følge med per email.

Da farmor skulle på sygehuset i weekenden inden vi skulle afsted, var vi en tur på landet hos Lotte og Rasmus. Drengene stod for at bringe årets æblehøst ind. Og der blev leget til den store guldmedalje både inde og ude i majsmarken!

Både flyveturen til og fra Danmark gik rigtig godt, selvom vi havde en del stop. Men madpakker, sodavand og film og spil kan gøre underværker. Desuden kan man også godt blive lidt træt på sådan en lang tur…..