Så blev det december og julemåneden er over os, her i Californen går folk amok med udendørs dekoration, lys kæder overalt, rensdyr, julemænd og alverdens anden stads………….
Vi føler os en lille smule udenfor på det område, men vi har dog anskaffet et par lyskæder og lidt pynt på døren.
Vi er ikke rigtig gået i gang med at pynte op i endnu, men vi har dog et lille juletræ og julesokker over ildstedet, så nissen kan komme hver nat og ligge en lille ting til Andreas. Det går han meget op i, men det gør vel alle børn i denne søde jultid.
Ellers går det stille og roligt, vi nyder det lune december vejr, det er nu en lille smule svært at komme i den rigtige julestemmning uden sne og kulde, men det skal nu nok komme.


Graviditeten går også fint, og Andreas er ved at vænne sig til tanken om at der snart kommer en lille baby som vi alle kalder lillebror, vi er endnu ikke helt enige om hvad han skal hedde, men det nærmer sig! Vi glæder os ihvertfald alle til han kommer, lægen mener stadig at han nok melder sin ankomst før den 9. Januar, så det bliver jo spændende om vi bliver 4 til juleaften i år.
Vi skal selvfølgelig nok holde alle orienteret vedr. lillebrors ankomst og følg endelig med på vores billedside, som vil blive opdateret jævnligt.
Og til alle der kommer forbi vores hjemmeside vil familien Nielsen og hund, gerne ønske alle en rigtig glædelig jul og et godt og festeligt nytår. På gensyn i 2008.