Vores første jordskælv i Californien

Natten til torsdag, havde vi vores første lokale jordskælv. Det var på 4.6, til sammenligning var det store jordskælv i 1994 på 6.7. Det kunne mærkes fra Santa Barbara til Venice. Men det gik vist ikke helt op for os hvad det var :-). Hanne troede det var Chili der skubbede til sengen, hvilket hun sommetider gør, og undertegnede sov blot og opdagede nada!

Anyways der skete ikke noget udover at der faldt et par flasker ned fra hylden i den lokale 7-11 i Chatsworth. (se mere info her)

Hedemark Knudsgaard afsked

Idag søndag blev det så tiden at familien Hedemark Knudsgaard skulle afsted mod Danmark igen. Vi havde nogle rigtige hyggelige dage rundt i området og også en super tur til San Diego, som vi har skrevet om i et andet indslag.

Dagen igår gik med en lille tur til Santa Barbara, hvor pigerne skulle shoppe lidt, og det var så meningen at Poul skulle afsted på Harley. Men desværre havde MotoLoco lukket, pga. Fiestaén i byen. Vel en ok undskyldning, men alligevel lidt øv.

Istedet tog vi med på byturen og fik set lidt butikker samt nydt en god Coldstone is. På vej hjem nåede vi lige forbi Pierre ude hos Lombardos, hvor vi købte en gang New Yorker steaks. 4 var nok til 7 personer :-).
Imorges var der så stor morgenmad og så var det pakning af bilen, før de tog afsted til LAX lufthavnen.

Ferie i Big Bear Lake

2 dage i hytte i Big Bear Lake, uden internet og mobiltelefon dækning. Der er afslapning! Det er dog primært et skisports sted, så om sommeren er der ikke det vilde deroppe. Men det var en flot køretur derop, og det kun ca. 3 timer fra Moorpark. Chili var også med deroppe og nød det lige så meget som os andre. Om tirsdagen kørte vi med liften til toppen af bjerget og nød den flott e udsigt ud over Big Bear Lake.